Smuk HeelsOnWheels-opstart i Slagslunde

Jamen altså. Så er vi i gang igen. Hold nu fast hvor er det fedt at ankomme til startområdet og mærke den helt særlige fede HeelsOnWheels- stemning der emmer mellem træerne.

Gensyn med de gamle konkurrenter, som måske har fået trænet mere end en selv? – de charmerende svenskere, de nybagte mødre, der glæder sig over en friaften uden amning, de seje kommende børne-stjerner, de stramme topryttere, den arrangerende klub, som sørger for at alt spiller, de dejlige mænd der bakker op om kvinderne i sporet, de nye ryttere, som spændt står og ser det hele lidt an, og ja, alle os andre!

Det er jo altid lidt spændende hvor man skal stille sig i startfeltet. Mon man skal stå der, hvor man stod sidste år? Var min cykel ikke lidt mere støvet hen over vinteren end, den burde have været? Nå men Malenes velkomst, som eneste kvinde i styregruppen, gik jo fint og før vi vidste af det var bølgen kørt frem og tilbage to gange og feltet skudt af sted.

Det var en virkelig fed rute, hvor man kunne få højt tempo på og hvor svingene og rødderne udfordrede ens tekniske kunnen. Der var en, som takkede mig for ruten, efter løbet, men den ros skal gå videre til arrangørerne af denne afdeling – Hustlerne – og Malene, som vred armen om på naturstyrelsen i 11.time.

Jeg bliver stadig blæst igennem af glæde over, at opleve, hvordan man kan finde konkurrenter at kæmpe med i alle dele af feltet, og heppere der gider at stå og råbe: ”Ja kom så, i er nr. 15 og 16” – og fædre der kompetent guider deres døtre rundt i junglen af kæmpende kvinder -og medryttere, der lige har overskud til at give et godt råd i sporet. Det varmer helt ind i hjertet.

Jeg var selv nede at bide i jorden to gange, og det var der også andre der var, men hvor er det fedt at se, så mange der lige vil rundt i sporet med 10% mere end cyklen kan 😉 – det får vi justeret til næste gang!

Målet lukker jo som bekendt først 70 min. efter start, og denne gang var det Malene, som fik fornøjelsen af at sende Alice ud på en ekstra omgang 3 min før lukketid! Alice, som i årevis har pisket os andre ud på runder vi næsten ikke kunne overkomme. Malene melder at glæden var stor 😉 Alice 2

Kagebordene ved HeelsOnWheels har altid været uovertrufne, og denne afdeling med Hustlerne i spidsen var ingen undtagelse. Vi siger tak fordi I gider, at forkæle os!

Nå men det var tider, hvor man kunne komme på podiet med en ugentlig søndagstræning, nu er der simpelthen kommet uhyggeligt mange hurtige damer i feltet. Og de hurtige var i dag:

U15:

U15

 

1. Christine Reibert Hansen

2. Josefine Pedersen

3. Marta Kliem

16-3916-39:

1. Anna-Sofie Nørgaard

2. Sille Johannesen

3. Ann-Dorthe Lisbygd

O40:O40

1. Elisabeth Darret Koluda

2. Helen Nilsson

3. Bettina Romer

På gensyn til 2. afdeling  d. 17. september 2015 kl. 18:00 i St. Dyrehave (Hillerød).

/Skrevet af HeelOnWheels kørende løbsrapporter Heidi

Heidi

 

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*