Præsentation af 1. afdeling

Parat, start og kør, yes vi blev også klar med præsentation af 1. afdeling af HeelsOnWheels som arrangeres af Team Hustler.

TILMELDING: Online tilmeldingen til 1. afdeling er lukket, men du kan stadig eftertilmelde dig på dagen i skoven og online til de resterende enkelt afdelinger. Se mere her.

MØDESTED, STARTTID OG PARKERING: Torsdag d. 3. september 2015 kl. 18:00 i Slagslunde Skov (Slangerup).
Stævnepladsen finder du ved parkeringspladsen på Gulbjergvej nærmeste husnummer er Gulbjerg 68, 3550 Slangerup. Se kørselsvejledning  og parkeringsmuligheder her.

FinaleindskrivningINDSKRIVNING OG REGISTRERING:
Indskrivning fra kl. 16.30-17.45 på stævnepladsen. Ved indskrivning får I udleveret jeres startnummer hvori der sidder en chip, som skal placeres forrest på jeres cykel. Husk at alle skal have udleveret startnummer og det kan derfor tage lidt tid at indskrive sig så kom i god tid! Har du tid til overs så kan du jo varme op på ruten.

Eftertilmelding er muligt mod kr 200 i startgebyr for afdelingen (Kr 150 for U15).

RUTEN: 

Ruten er en rundstrækning på ca. 5,4 km. Ruten er afvekslende med store stier samt single track. Det er en rute der rent teknisk, er meget nem, dog med et par små krøller I form af lidt “grydeteknik” og 3-4 små bakker.

Vejretudsigten lover tørt vejr, så forhåbentlig vil I få en rute som er SUPER hurtig med et rigtig lækkert flow og hvor der er mulighed for at komme til at køre MANGE omgange :)
Hvis vejret bliver lidt mere “efterårsagtigt” vil ruten blive lidt mere “tung” I det, men så I så har mulighed for at få brugt RIGTIG mange muskler.

Ruten er 5,40 km lang og I slutningen vil der være en stigning som lige skal forceres, samt en nedkørsel hvor I lige skal holde tungen lige I munden.

Rute gps-kort kan ses her.

FORPLEJNING: Der er ikke vand i skoven så husk at medbringe den væske du skal bruge under løbet. Efter løbet vil der ved målstregen blive serveret forfriskninger i form af kaffe, the, hjemmebagt kage og frugt.

9763030702_3c7ef83678_hCYKEL LEJE OG SERVICE: Har du ikke selv en MTB så kan du leje en hos Hareskov cykler og har du knas med din egen cykel er der også mulighed for at få service. Vores samarbejdspartner Hareskov Cykler stiller igen op med mekaniker, værktøj og cykler.

Du kan booke/reservere din cykel til de enkelte afdelinger ved at skrive til: tue[snabel-a]hareskovcykler.dk. Du skal oplyse hvilken afd. af HeelsOnWheels du ønsker at booke til samt: Dit navn, din højde og om du ønsker at leje hjelm  (husk det er påkrævet at køre med hjelm ). Cyklen afhentes og afleveres ved start til den enkelte afdeling ca. en time før. Cyklerne er af mærket Scott, indstillet og gjort klar til kørsel i skoven. Priser på leje per afd. Kr. 150,-  (normalpris kr. 200,-)

VEJRET: HeelsOnWheels vejr er godt vejr! DMI lover tørt. Temp. op mellem 15 og 18 grader, så de korte rør kan godt bruges. Husk dog tørt tøj til bagefter.

Byvejr Slangerup

Vi glæder os til at komme i skoven med jer.

Malene

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*