Tilmeldingen er i gang!

emilie

Seje Emilie Kiilerich

De første kvinder og piger har allerede meldt sig til dette års HeelsOnWheels. Det er godt at se at sidste års vinder Ann-Dorthe Lisbygd har meldt sig til, så hun kan forsvare sin titel. Det er også godt at se at der allerede er tilmeldte i alle 3 klasser. Det bliver spændende at se om O40 bliver den største klasse i år, som det ser ud på dette tidlige stadie, men måske Q16-39 når at komme ud af starthullerne og overhaler indenom. Klassen U15 har også allerede tilmeldte, vi glæder os til gensyn med de seje søstre Alberte og Emilie Kiilerich, som stiller op igen i år og har taget mor Karen med.

Har du ikke allerede meldt dig til så husk at få det gjort inden den 1. maj og få rabat på 50 kr. for hele cuppen.
Q16-39 Pris før 1. maj 550 kr. / 600 kr. efter 1. maj.
O40 Pris før 1. maj 550 kr. / 600 kr. efter 1. maj.
U15-Pris før 1. maj 400 kr. / 450 kr. efter 1. maj

 

Så er datoerne klar!

Kære  MTB kvinder,

Vi har arbejdet på højtryk i kulissen, og kan derfor nu præsentere noget nyt som er mere af HeelsOnWheels anno 2014.

Vi vil afsløre at vi i år har tænkt os at udvide cuppen med endnu en afdeling. Vi kører 2 afdelinger før sommerferien og 3 efter. Det håber vi at I vil tage godt imod. Vi har desuden åbnet for tilmeldingen, så man kan allerede nu sikre sig en plads i startboksen. Klik videre for tilmelding her.

Torsdag d. 12. juni – ved Team Ride4fun
Torsdag d. 26. juni – ved Womens Adventure Team
Torsdag d. 14. august – ved Roskilde MTB Klub
Torsdag d 4. september – ved Copenhagen Adventure Sport
Lørdag d. 13. september – Finalen i Lille Hareskov

Info om hvilken skove vi afholder de enkelte afdelinger i, kommer så snart vi har tilladelserne på plads.

Sommer MTB hilsner til jer alle

Fotograf Henrik Storgaard: Startbølgen