2. afdeling i Terkelskoven

MØDESTED, STARTTID OG PARKERING:

Torsdag d. 26. juni 2014 kl. 18:00 går det løs i Terkelskoven i Lynge. GPS af ruten kan ses her.

Parkering ca 400 meter fra Start/Mål.
Vi har fået lov at låne en privat grund, hvor der er plads til alle.
En betingelse er dog at vi rydder op efter os, så venligst tjek inden i kører hjem om i skulle have tabt noget affald eller andet.

Se kort for Start og Mål og Parkering her

INDSKRIVNING OG REGISTRERING:

Indskrivning fra kl. 16.30-17.45 ved Start og Mål.
Ved indskrivning får I udleveret et startnummer hvori der sidder en chip, som skal placeres forrest på jeres cykel.

RUTEN:

2. afdeling af HeelsOnWheels foregår i år i den uspolerede Terkelskov.
Vi har aldrig tidligere lagt en rute her og det har været en sand fornøjelse at lede skoven igennem for at finde de fineste spor til jer.
Ruten er ca 4.7 km lang. Der er 2 sløjfer og ca halvvejs på ruten kommer I igennem Start og Mål området.
Ruten er en god blanding af det hele. Der er både lange seje og små tekniske stigninger.
Der er singeltrack med godt flow og mulighed for god fart. Der er brede grusstier med mulighed for overhaling.
Der er lange nedkørsler hvor der kommer god fart på og små stejle nedkørsler hvor det gælder om at holde tungen lige i munden.

 

RUTEFREMVISNING:

Der vil være rutefremvisning søndag d. 22. juni 2014 kl. 11.00.
Mødested er ved Start og Mål.

Husk at tage veninden, søsteren, datteren, moren mv. med til rutefremvisning, da vi gerne viser alle rundt på sporet. Det er her man har mulighed for at komme og snuse til stemningen inden man melder sig til.

OBS: Desværre er det ikke muligt at parkere samme sted som d. 26 juni, så parkering denne dag må foregå på parkeringspladserne på Slangerupvej.

INFORMATION:

Efter løbet vil der blive serveret forfriskninger i form af kaffe, the, hjemmebagt kage og frugt.
Når sidste kvinde er i mål vil der være præmieoverrækkelse og lodtrækningspræmier.
Det vil være en god idé at have noget tørt skiftetøj med til efter løbet.

REGLER OG SIKKERHED:

Ingen hjelm – ingen start.
Øvrige regler se her

Der vil være officials flere steder på ruten. Følg venligst deres anvisninger.

Hvis uheldet er ude skal disse kontaktes og vi kan med det samme lokalisere jer og dermed yde den assistance der er behov for.

Vi har førstehjælpsudstyr i mindre omfang, hvis I tager fat i en af de gule veste!

HENSYN:

Vi har fået lov til at benytte skoven til cykelløb. Det betyder ikke at vi har eneret på skoven, kun at vi kan håbe på at skovens øvrige brugere udviser forståelse. Vi skal stadig tage hensyn til alle skovens øvrige brugere, også selvom pulsen er høj.