Tempofyldt finale i Hareskoven

Et brag af en finale blev holdt i Hareskoven med masser af flow og tempo på sporet, som trods advarsler, ikke var så teknisk som varslet. Til gengæld fik vi så rigeligt med mudderhuller og muddersprøjt på den sidste del af sporet og det var rigtigt sjovt og udfordrende og en fornøjelse, at se billeder af efterfølgende. 

jannie3

Jannie D. Jakobsen, Team Hustler Rockshox

diana2

Diana Brâlye, Davinci Cykler, DMK

Hørt i skoven:

”Jeg tog to ture, selvom jeg kun havde planlagt at nå én – det er jeg stolt af”

”Mit mål var at nå en samlet 12.plads og der er rigtig god konkurrence midt i feltet”

”Nåede du, at tage hende svenskeren?” – ”Ja ;-)”

“Jeg styrtede tre gange, så jeg tror jeg lige skal hjem og have lagt mine skrammer i blød”

”Fed rute i Hareskoven, som jeg slet ikke har prøvet at køre på den måde før”

”Nu tror jeg også snart, at jeg er klar til at smide kondiskoene og prøve klick-sko”

”Er det virkelig dig der har bagt alt det kage Alice?”

”Ja, jeg tog hende lige på målstregen, det synes jeg også at jeg havde fortjent”

Ja der var stor tilfredshed over hele linjen og det var der også god grund til, på en dag hvor alt bare spillede. Som sædvanligt klappede rutevagterne os frem på sporet og gav mellemtider, så kræfterne kunne doseres rigtigt. Ruten var også lige akkurat så kort, at man kunne overkomme at køre ud på endnu en og endnu en og endnu en runde, ja hele 7 runde nåede de hurtigste kvinder. Vi blev klappet op ad de sidste hårde stigninger af de mange fremmødte familier, venner og bekendte, så turen op af kælkebakken var næsten en leg – også for de seje, som måtte tage den sidste del af turen i  en regnskylle.

bakke

Caroline Linde

Desværre var der også en del mænd der havde valgt at lægge deres weekendtræning lige samtidigt med Spectre-HeelsOnWheels og lige oven i sporet og lige præcis i modsat kørselsretning i forhold til vores. Vi takker for interessen og håber på større betænksomhed næste år, når I har lært at cykle. Niels Pind, som har taget billederne i dette indlæg, fangede denne fantastiske testosteron-tekniker 😉

mand

Testosteron-tekniker

De kvinder der var heldige at nå i mål inden regnskyllen kom, kunne krybe sammen under pavillonerne og nyde en kop kaffe og et velfortjent stykke kage eller to i tørvejr. Bygen var heldigvis hurtigt ovre og så kunne vi trille ned til Bryggeriet Skovlyst og få vasket cykler eller bare spise en dejlig skål kalvegullash.

skovlyst

Bryggeriet Skovlyst, hygge, præmieoverrækkelse og kalvegullash.

Alice og Malene var hurtigt klar med resultaterne, så dagens tempo-tøser kunne kåres.

pigerafd

U16: 1. Arendse Mentz, Nærum Cykler/3060 MTB, 2. Frederikke Sommer, 3. Alberte Johannesson.

podieafdkvinder

Kvinder16-39: 1. Anna-Sofie Nørgaard, 2. Lisette Rosenbeck,, 3. Ann-Dorthe Lisbygd, Team Eleven Radon /DMK

podieafddame

Dame40: 1. Betina Romer, Politiet IF, 2. Helen Nilsson CKX, 3. Heidi Larsen, WATeam

De overall hurtigste tempo-tøser blev i Spectre- HeelsOnWheels anno 2014:

podiebørnsamlet

U16: 1. Arendse Mentz, Nærum Cykler/3060 MTB, 2. Frederikke Sommer, DMK, 3. Alberte Johannesson

podiedamesamlet

Kvinder16-39: 1. Anna-Sofie Nørgaard, 2. Elisabeth Koluda, DMK, 3. Kristine Nørgaard

podie40samlet

Dame40: 1. Betina Romer, Politiets IF, 2. Helen Nilsson, CKX, 3. Lotte Nørskov, DMK

Dagens heldige vinder af hovedpræmien – en lækker cykel fra Spectre-Bike

podiecykel2

Tak til Alice og Malene for at iscenesætte denne flotte kvindecup. Fremmødet har været fantastisk, og det siger jo det hele. Der bliver sat meget stor pris på det store arbejde I gør. Gør I det næste år igen? Ja det tror jeg nok lige I gør! 😉

am

 

Heidi/WATeam

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*