Præsentation af 3. afdeling

SÅ… er vi klar til 3. afdeling af Spectre-HeelsOnWheels som arrangeres af  Roskilde MTB Klub. Sidste hånd er lagt på forberedelserne og nu venter vi bare på at komme igang.

TILMELDING: Online tilmelding til 3. afdeling er lukket men du kan stadig eftertilmelde dig på dagen i skoven og online til de resterende enkelt afdelinger. Se mere her.

MØDESTED, STARTTID OG PARKERING:  Torsdag d. 14 august 2014 kl. 18:00 går det løs i Boserupskove i Roskilde Parkering ca 500 meter fra Start/Mål. Vi har fået lov at låne Boserup naturcenter, hvor der er plads til alle. En betingelse er dog at vi rydder op efter os, så venligst tjek inden i kører hjem om i skulle have tabt noget affald eller andet.
Se kort for Start og Mål og Parkering her

FinaleindskrivningINDSKRIVNING OG REGISTRERING:
Indskrivning fra kl. 16.30-17.45 på stævnepladsen. Ved indskrivning får I udleveret jeres startnummer hvori der sidder en chip, som skal placeres forrest på jeres cykel. Husk at alle skal have udleveret startnummer og det kan derfor tage lidt tid at indskrive sig så kom i god tid! Har du tid til overs så kan du jo varme op på ruten.

Eftertilmelding er muligt mod kr 200 i startgebyr for afdelingen (Kr 150 for U15).

RUTEN: Det er en fin rute på ca. 5,3 km.  Der er ikke mange bakker, men bløde op- og nedkørsler og masser af sving. Ruten er ikke teknisk svær, der er en del rødder på sporet, og de mange sving giver alligevel udfordringer og mulighed for at  få et rigtigt godt flow på cyklen. Vi har lovet, at rutens eneste store mudderhul bliver fyldt med vand, når vi skal køre på torsdag, men nu ved vi jo, at der er fast bund i hullet. Ruten har det hele. Det er singeltrack med godt flow og mulighed for god fart, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden. Der er brede grusstier med mulighed for overhaling.

OMRÅDET: Boserup Skov er et af de mest besøgte naturområder ved Roskilde. Det er der mange gode grunde til, for Boserup Skov er skøn at besøge hele året rundt. Der er både plads til friluftsliv, naturoplevelser og familiehygge. I den nye stilleskov er der også plads til fordybelse og ro, mens mountainbikesporet giver mulighed for sved på panden.
I Boserup Skov er jorden særdeles frodig. Bøgen er det mest almindelige træ, og om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, bl.a. lærkespore og anemoner. Alle de tre danske anemoner kan findes i skoven: Den almindelige hvide anemone, den blå og den gule anemone. Skoven, der er fredet, ligger direkte ned til Roskilde Fjord, ca. 3 km fra Roskilde.

1455071_707969622565916_112602162_n

Roskilde Mountainbike Klub: blev stiftet i 1994 af en håndfuld inkarnerede mountainbikere

Klubbens formål er at samle medlemmer omkring aktiviteter af såvel idrætsmæssig, som mere selskabelig art, med henblik på at fremme og udbrede interessen for mountainbike. Vi vil gerne i RMK forsøge at skabe gode rammer for at mødes om at køre mountainbike og træne sammen. Vi mødes fast to gange om ugen: Tirsdage og søndage. De fleste træninger deler vi i flere niveauer

FORPLEJNING: Der er ikke vand i skoven så husk at medbringe den væske du skal bruge under løbet. Efter løbet vil der ved målstregen blive serveret forfriskninger i form af kaffe, the, hjemmebagt kage og frugt.

9763030702_3c7ef83678_hCYKEL LEJE OG SERVICE: Har du ikke selv en MTB så kan du leje en hos Hareskov cykler og har du knas med din egen cykel er der også mulighed for at få service. Vores samarbejdspartner Hareskov Cykler stiller igen op med mekaniker, værktøj og cykler.

Du kan booke/reservere din cykel til de enkelte afdelinger ved at skrive til: tue[snabel-a]hareskovcykler.dk. Du skal oplyse hvilken afd. af HeelsOnWheels du ønsker at booke til samt: Dit navn, din højde og om du ønsker at leje hjelm  (husk det er påkrævet at køre med hjelm ). Cyklen afhentes og afleveres ved start til den enkelte afdeling ca. en time før. Cyklerne er af mærket Scott, indstillet og gjort klar til kørsel i skoven. Priser på leje per afd. Kr. 150,-  (normalpris kr. 200,-)

VEJRET: Igen, igen er vejrguderne med os, de forvarslede byger med regn er blevet flyttet til fredag og nu ser det ud til vi endnu engang  får et fantastisk vejr. Regn lover de dog skal komme men kun før og efter vores afdeling,

byvejr_dag3.afd

Vi glæder os til at komme i skoven med jer.

Alice og Malene

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*