Startskuddet på HeelsOnWheels.

Så er det tid til den store Spectre-HeelsOnWheels kick-off, som Ride4fun står for at arrangere og som igen i år har en sprød rute klar. Vi kører på en 4,5 km rundstrækning i 70 min. + ruten færdig (for U15 er det 45 min). Det vil sige at når du i mål og ud på sidste runde inden de 70 min. er afsluttet, så kan du køre ruten færdig. Efter 70 min lukker vi for at man køre videre,  det er så din sluttid og dine kørte runder der gælder som resultat. Når sidste kvinde er i mål vil der være præmieoverrækkelse og lodtrækningspræmier. Det vil være en god idé at have noget tørt skiftetøj med til efter løbet.

TILMELDING: Samlet tilmelding og online tilmelding til 1. afdeling lukker den 10/6 men du kan stadig eftertilmelde dig på dagen i skoven og online til de resterende enkelt afdelinger. Se mere her.

MØDESTED, STARTTID OG PARKERING: Torsdag d. 12 juni kl. 18.00 i Jonstrup.  Stævneplads er på den lille parkeringsplads hvor Ballerupvej bliver til Skovvej. Parkeringsmulighed vil være langs Ballerupvej samt p-pladser i skoven. Se muligheder her. 

FinaleindskrivningINDSKRIVNING OG REGISTRERING:
Indskrivning fra kl. 16.30-17.45 på stævnepladsen, som er P-pladsen i det sydøstligste hjørne. Ved indskrivning får I udleveret et startnummer hvori der sidder en chip, som skal placeres forrest på jeres cykel. Husk at alle skal have udleveret startnummer og det kan derfor tage lidt tid at indskrive sig så kom i god tid! Har du tid til overs så kan du jo varme op på ruten.

Eftertilmelding er muligt mod kr 200 i startgebyr for afdelingen.

RUTEN: Ruten i Jonstrup Vang vil for nogle kunne virke bekendt, da den ligger tæt op ad en ruten som blev brugt i 2011 udgaven af cuppen. Den er ca. 4,5 km lang og en blanding af det røde spor samt grussti. Til rutefremvisningen var ruten knastør og man kunne få masser af fart på. Det bliver spændende at se hvordan ruten ser ud på torsdag efter onsdagens lovede regn, uanset hvad så er ruten en fornøjelse, med en god blanding af grus til tons og snirklede spor til teknik. Der er et par enkelte broer, tekniske nedkørsler og et par korte opkørsler hvor man lige kan komme op og træde i pedalerne. GPS af rutesporet er her, ruten køres mod uret.

FORPLEJNING: Der er ikke vand i skoven så husk at medbringe den væske du skal bruge under løbet. Efter løbet vil der ved målstregen blive serveret forfriskninger i form af kaffe, the, hjemmebagt kage og frugt.

CYKEL LEJE OG SERVICE: Har du ikke selv en MTB så kan du leje en hos Hareskov cykler og har du knas med din egen cykel er der også mulighed for at få service. Vores samarbejdspartner Hareskov Cykler stiller igen op med mekaniker, værktøj og cykler.

Du kan booke/reservere din cykel til de enkelte afdelinger ved at skrive til: tue[snabel-a]hareskovcykler.dk. Du skal oplyse hvilken afd. af HeelsOnWheels du ønsker at booke til samt: Dit navn, din højde og om du ønsker at leje hjelm  (husk det er påkrævet at køre med hjelm ). Cyklen afhentes og afleveres ved start til den enkelte afdeling ca. en time før. Cyklerne er af mærket Scott, indstillet og gjort klar til kørsel i skoven. Priser på leje per afd. Kr. 150,-  (normalpris kr. 200,-)

 

byvejr_afd1VEJRET: DMI lover endnu engang sol og skyfri himmel på race dagen, men onsdagen ser ud til at blive en helt anden sag med masser af regn, så det er ikke helt klart hvordan sporet kommer til at være torsdag kl. 18. Det kan være der kommer til at være lidt mudder derude, perfekt til en en tur i skoven med høj puls.

Vi glæder os til at komme i skoven med jer.

Alice & Malene

 

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*