4. afdeling – finalen

MØDESTED, STARTTID OG PARKERING:

Søndag d. 15. september kl. 10.00 i Hareskoven. Rute GPS spor findes her. Start og mål område er ved P-pladsen i den nordlige ende af skovlystvej, – dvs hvor Fægyden og Skovlystvej rammer hinanden. Se på kortet her for info om P-pladser og mødested. Efter vi har kørt afdelingen samles vi hos Bryggeri Skovlyst, hvor vi vil kåre afdelingens og cvuppens vindere samt vi trækker lod om vores præmier fra vores sponsorer.

INDSKRIVING OG REGISTRERING:

Indskrivning fra kl. 08.30-09.45.
Ved indskrivning får I udleveret en chip, hvis I har købt eller skal leje en som skal placeres ovenpå jeres cykelsko.

RUTEN:

Ruten køres med uret og er ikke ret meget mere end 4 km. Det bliver nogle hurtige omgange for de hurtigste. I år kan kælkebakken nydes som en nedkørsel, i bunden kan man med fordel holde helt til højre. Der er i alt 3 nedkørsler og 2 opkørsler på ruten, hvilket jo ikke lyder dårligt. Ruten er lidt mere teknisk end de andre afdelinger, og der er et lille stykke med nogle vand-riller hvor man skal passe på, men der kommer rutevagter. Så er der lige lavet en fin bro med god bredde, hvor der ellers har været en lille grøft.

RUTEFREMVISNING:

Rutefremvisning er klar til den mandag d. 9. september . kl. 17.30 og mødested er på den lille P-plads på Skovlystvej tæt på Fægyden. Husk at tage veninden, søsteren, datteren, moren mv. med til rutefremvisning, da vi gerne viser alle rundt på sporet. Også selvom I ikke har tilmeldt jer cuppen. Det er her man har mulighed for at komme og snuse til stemningen inden man melder sig endelig til.

INFORMATION:

Efter løbet vil der blive serveret forfriskninger i form af kaffe, the, hjemmebagt kage og frugt.
Når sidste kvinde er i mål vil der være præmieoverrækkelse og lodtrækningspræmier.
Det vil være en god idé at have noget tørt skiftetøj med til efter løbet.

REGLER OG SIKKERHED:

Ingen hjelm – ingen start.
Øvrige regler se her

Der vil være officials flere steder på ruten. Følg venligst deres anvisninger.

Hvis uheldet er ude skal disse kontaktes og vi kan med det samme lokalisere jer og dermed yde den assistance der er behov for.

Vi har førstehjælpsudstyr i mindre omfang, hvis I tager fat i en af de gule veste!

HENSYN:

Vi har fået lov til at benytte skoven til cykelløb. Det betyder ikke at vi har eneret på skoven, kun at vi kan håbe på at skovens øvrige brugere udviser forståelse. Vi skal stadig tage hensyn til alle skovens øvrige brugere, også selvom pulsen er høj.