Lej en MTB og cykelservice!

Der er nemlig både mulighed for cykelleje og cykelservice til ATEAs HeelsOnWheels 2011!

Kunne du godt tænke dig, at komme med i skoven og deltage i HeelsOnWheels, men har du ikke selv en MTB eller har du knas og defekt på din egen cykel, så er muligheden der nu! Vores samarbejdspartner Hareskov Cykler stiller nemlig op 1 time før hver afdeling med leje cykler, mekaniker og værktøj. Har du ikke selv en hjelm så kan du også leje den.

Du kan booke/reservere din cykel til de enkelte afdelinger ved at skrive til: tue[snabel-a]hareskovcykler.dk . Du skal oplyse hvilken afd. af HeelsOnWheels du ønsker at booke til samt: Dit navn, din højde og om du ønsker at leje hjelm (husk det er påkrævet at køre med hjelm for at stille op til HeelsOnWheels). Priser for cykelleje: Kr. 150 per. afdeling

Tue vil stå klar i skoven, og tage sig kærligt af din cykel. Kig efter deres vogn ved start, her har man mulighed for at få gratis service på egen cykel eller leje en cykel. Cyklerne til udlejning er af mærket Stevens 4S, hvor alt bliver indstillet og gjort klar til kørsel i skoven. Service på egen cykel er gratis, evt. reservedele kan købes til favorabel pris. Det bliver simpelthen ikke lettere, så nu kan du godt få fat i veninderne, kollegaerne og kvindelige familiemedlemmer og lokke dem med på sporet.

Der er ikke længere nogle gode undskyldninger for ikke at stille op til HeelsOnWheels.

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*