Finale Rapport

Oh hvilken herlig weekend.– København og omegn syder og bobler i disse dage med cykelglade mennesker, men koncentrationen af cykelglade kvinder var i lørdags særlig høj i området omkring Jonstrup Vang og Bryggeriet Skovlyst – pga. finaledagen i ATEAs HeelsOnWheels!

Lækker stemmning og afslutning i Bryggeri skovlyst have. Foto: Henrik Storgaard

 

Jannie fra WATeam, her med sin sadel. Foto: Henrik Storgaard

95 spændstige kvinder og børn havde taget deres familier med til en herlig dag i skoven og der var smil og god stemning i alle afkroge af skoven hvor rutevagter og tilskuere heppede deltagerne rundt på ruten. Tak skal I have, det betyder rigtigt meget at I står derude og hujer, hjælper og deler denne oplevelse med os!

WATeam havde lavet en rigtig fin rute, hvor der kunne komme flow på mange stræk og hvor mudderteknikken blev testet, men med lidt held og god vilje kunne det meste af sporet køres til trods for at regnmængderne har skyllet ned over skovene de seneste uger. Samtidig var ruten relativ kort, så der var altid en chance til og en til og til… for at forbedre en passage som måske havde drillet på forrige runde!

 

Anne fra Hustlerne vandt senere en velfortjent Mac Book fra Atea Foto: Henrik Storgaard

Det famøse kagebord i hælebaren manglede heller ikke noget, så alle kunne få fyldt depoterne op og heppet de sidste i mål inden turen gik tilbage til Bryggeriet Skovlyst, hvor præmieoverrækkelsen skulle foregå. I den hyggelige have ved Bryggeriet fandt solen et hul i skyerne, og alle kunne sidde i solskin og nyde en sandwich el. kalvegullash og få en hyggelig snak med veninderne inden de hurtigste ryttere på ruten blev hædret.

Foto: Henrik storgaard

Dagens hurtigste blandt D19-39 blev:

1. Kristine Nørgaard. Hansen Flødeis/Eighty Aid

2. Anna Telyakevych Team eleven/Radon

3. Julie Appel. Team eleven/Radon

Foto: Henrik Storgaard

 

 

Dagens hurtigste blandt O39 blev:

1.  Bettina Romer. Roskilde PI

2. Tine Maria Henriksen. DMK Sram/ WATeam

3. Lotte Bak. Seje Sild Cykler

Foto: Henrik Storgaard

 

Dagens hurtigste blandt U18 blev:

1. Lise Martina Engberg. CK Kronborg

2. Marina Schmidt Malling. HMTBK SRAM/Surina Cykler

3. Lærke Avnbæk Aamann. HMTBK

 

Vi kåreder ikke blot dagens vindere men også de samlede HeelsOnWheelsvindere 2011

 

Foto: Henrik Storgaard

Vinderne af HeelsOnWheels Cuppen 2011 i 19-39 blev:

1. Anna Telyakevych. Team eleven/Radon

2. Julie Appel. Team eleven/Radon

3. Doris Roth. Team eleven/Radon

 

Foto. Henrik Storgaard

Vinderne af HeelsOnWheels Cuppen 2011 i O39 blev:

1. Tine Maria Henriksen. DMK SRAM/WATeam

2. Tinne Dorfelt

3. Hanne Jørgensen

 

Foto: Henrik Storgaard

 

 

Vinderne af HeelsOnWheels Cuppen 2011 i U18 blev:

1. Lise Martina Engberg. CK Kronborg

2. Marina Schmidt Malling. HMTBK SRAM/Surina Cykler

3. Ella Donsmark. HMTBK SRAM Future

 

 

Den flotte HeelsOnWheels Jersey 2011 på Annika, en af de nye piger i U 18. Foto: Henrik Storgaard

Det har været en fornøjelse at lave løb for jer. Det er alle anstrengelser værd, når man ser hvordan I anstrenger jer og giver gas på sporet og møder glade og forventningsfulde op til den ene afdeling af cuppen efter den anden. Vi synes samtidigt også at det har været en kærkommen fornyelse og fornøjelse at de enkelte afdelinger nu afholdes af klubberne, så vi får nye spor, nyt frisk blod og engagement og ikke mindst nye kager på bordet ;-). Dette tiltag er kommet for at blive og vi håber at klubberne til næste år er friske på at tage udfordringen og arbejdet op igen.

Endnu engang skal der også lyde en STOR tak til alle de velvillige rutevagter og fotografer, der gider og stå i skoven og give os en fantastisk oplevelse – som oftest kun med et smil og måske lidt mad som tak. Fedt at I gider!! Vi håber I har nydt det lige så meget som os, for I kan regne med at vi ses igen til næste år. Tak for denne gang og på gensyn!

Styregruppen

Alice, Malene og Heidi

 

Tak for denne gang og på gensyn! Foto: Thomas Heelsberg

Finale update

Finalen nærmer sig med hastige skridt og WATeam er i fuld gang med at finde den gode stemning, den fede rute, og de lækre kageopskrifter frem. De foregående arrangører har gjort et super arbejde, så hjelmen skal spændes, men WATeam er vandt til at tage udfordringer op og vil gøre deres bedste for at leve op til forventningerne og lave et brag af en finale.

Vi var rigtig mange der lod sig lokke til en tur i skoven.

I onsdags blev der varmet op med rutefremvisning og et imponerende antal deltagere mødte op til fremvisningen. Vi delte op i flere grupper, de erfarne på et hold med frisk tempo og de mindre erfarne på to hold, et hold med roligt tempo og et hold som gennemgik tekniske passager på ruten. Så de fremmødte piger vil være godt klædt på til finalen.

 

Husk!! som sædvanligt at læse alt om afdelingen under menuen ”Afdelinger”, hvor I bl.a. kan se at 4. afdeling holdes om lørdagen Kl. 10.00 og at indskrivningen denne gang foregår ved Bryggeriet Skovlyst i tidsrummet kl. 8.30-9.45. Er du ikke allerede registreret med din ejerchip så kom i god tid, så du kan nå at blive skrevet ind. Har du ikke en ejerchip kan du leje en ved indskrivningen for 50 kr, husk 100 kr da yderligere 50 kr går til depositum. Se kørselsvejledning og parkeringsmuligheder her samt start og indskrivning.
Bemærk Skovlystvej er spærret sydfra pga. broreparation.

Hælebaren: Endnu engang vil hælebaren byde på vådt og tørt til alle. Hjemmebagte kager og varme og kolde drikke vil stå klar ved målstregen, så depoterne kan blive fyldt op efter anstrengelserne. Husk også varmt skiftetøj, da 4.afdeling kan trække lidt ud pga. sammentælling af de enkelte afdelingers resultater, for at finde de samlede vindere af cuppen. Men fortvivl ikke – tag familien med til en hyggelig dag i skoven – og lun jer på Bryggeriet lækre kalvegullash til kun 55 kr. og drøm om, at netop I løber med af sted med hovedpræmien! Eller brug ventetiden til at gøre en god handel! Vi har stadig få trøjer tilbage i små størrelser af dette års smarte HeelsOnWheelstrøje. Så gør et kup eller køb årets første pakkekalendergave til datteren i form at en smart pink cykeltrøje.

Cykelservice: Kunne du godt tænke dig, at komme med i skoven og deltage i HeelsOnWheels, men har du ikke selv en MTB eller har du knas og defekt på din egen cykel, så er muligheden der nu! Vores samarbejdspartner Hareskov Cykler stiller nemlig op 1 time før med leje cykler, mekanikerbistand og værktøj. Har du ikke selv en hjelm så kan du også leje den. Se mere her.

Energidrik: Eghoff Energi vil endnu engang supplere med energidrik til tørstige deltagere som ønsker at fylde kulhydratdepoterne op inden og under HeelsOnWheels. Husk dog selv at medbringe vand da vi ikke har rindende vand på pladsen.

Vejret: Igen i år har vi været velsignet med godt vejr og DMI lover at finalen ikke bliver anderledes, de lover mellem 10-15 grader lørdag morgen og endda mulighed for sol. På trods af det gode vejr så kan vi ikke love i kommer tørskoet rundt, det var været vådt længe og der er mudret i skoven.

Vi glæder os til et brag af en finale, på gensyn.

 

Smukke Alice gør sig til for fotografen 😉

 

Lej en MTB og cykelservice!

Der er nemlig både mulighed for cykelleje og cykelservice til ATEAs HeelsOnWheels 2011!

Kunne du godt tænke dig, at komme med i skoven og deltage i HeelsOnWheels, men har du ikke selv en MTB eller har du knas og defekt på din egen cykel, så er muligheden der nu! Vores samarbejdspartner Hareskov Cykler stiller nemlig op 1 time før hver afdeling med leje cykler, mekaniker og værktøj. Har du ikke selv en hjelm så kan du også leje den.

Du kan booke/reservere din cykel til de enkelte afdelinger ved at skrive til: tue[snabel-a]hareskovcykler.dk . Du skal oplyse hvilken afd. af HeelsOnWheels du ønsker at booke til samt: Dit navn, din højde og om du ønsker at leje hjelm (husk det er påkrævet at køre med hjelm for at stille op til HeelsOnWheels). Priser for cykelleje: Kr. 150 per. afdeling

Tue vil stå klar i skoven, og tage sig kærligt af din cykel. Kig efter deres vogn ved start, her har man mulighed for at få gratis service på egen cykel eller leje en cykel. Cyklerne til udlejning er af mærket Stevens 4S, hvor alt bliver indstillet og gjort klar til kørsel i skoven. Service på egen cykel er gratis, evt. reservedele kan købes til favorabel pris. Det bliver simpelthen ikke lettere, så nu kan du godt få fat i veninderne, kollegaerne og kvindelige familiemedlemmer og lokke dem med på sporet.

Der er ikke længere nogle gode undskyldninger for ikke at stille op til HeelsOnWheels.

Præsentation af 4. afdeling

Women’s Adventure Team (WATeam) står for denne sidste og 4. finaleafdeling af ATEAs HeelsOnWheels.
4. afdeling holdes i Jonstrup Vang lørdag d. 24. september kl. 10.00.

Rutefremvisning: WATeam byder alle deltagere mere end velkomne til prøvekørsel af ruten til rutefremvisningen onsdag d. 21. september kl. 17 med start fra Bryggeriet Skovlyst, Skovlystvej 2, 3500 Værløse. Bemærk Skovlystvej er spærret sydfra pga. broreparation.

Foto: Bo Skakke

WATeam er en forening af kvinder med eventyrlyst, der ønsker at dyrke adventurerace på alle niveauer og som nyder motion og aktiviteter i naturen. Vi holder af udfordringer og afprøver vores grænser og udholdenhed. Ambitionsniveauet er højt og vi arrangerer en masse aktiviteter, heriblandt introkurser, kursustilbud i specifikke discipliner, adventureracet WAT A RACE, og foredrag, for såvel nye som garvede i adventuresporten. Hvis du er vild med eventyr, fysiske udfordringer og har en masse kampgejst og synes det lyder spændende at indgå i et netværk af kvinder der deler samme interesse, så kik forbi vores hjemmeside www.wateam.dk

Ruten er en rundstrækning på 4,4 km, hvor vi har forsøgt at kombinere mudder, singletrack og grusstier så der er plads og udfordringer til alle. Vi har lavet en rute, hvor vi bruger de bedste dele af det røde spor, og der er plads til at give den gas ind i mellem de lidt mere tekniske passager. Vi har sat banevagter ud på sporet til at guide jer og passe på jer og når I sulte og tørstige kommer i mål, ja så venter der jer varme og kolde drikke og lækre kager.

Vi glæder os til et brag af en finale, på gensyn.

WATeam

3. afdeling løbsrapport

Der var riv og rusk i trækronerne til denne 3. afdeling af HeelsOnWheels. Vi kan godt mærke at efteråret sniger sig ind på os, men så meget desto mere grund til at give den gas på sporet, så vi kan holde varmen. Det er som om den gode stemning til HeelsOnWheels rygtes vidt og bredt, for der er flere og flere der hepper på sporet, for hver gang vi kører og det er jo bare skønt at blive klappet frem, når pulsen er høj og udfordringen størst på bakkerne.

Foto: Thomas Heelsberg

Men ikke bare uden for sporet bliver der flere og flere, til 3. afd. var vi 102 piger, kvinder og madammer på sporet i Kirkeskoven. Det er en fornøjelse både at se de mange gengangere men også at se mange nye ansigter, både i de to klasser af voksne kvinder og ikke mindst de unge under 18 som giver den fuld speed rundt på sporet, det lover godt for MTB kvindeklassen i fremtiden.

 

Foto: Thomas Heelsberg

Tak til de Seje sild som havde brugt tid og kræfter på at give os en god rute. Denne afdelings rute var tempofyldt så der var stort behov for væske og energi i form af lækker kage i mål og det havde Seje Sild Cykler, som debuterede som MTB-arrangører til denne afdeling, sørget for til overflod – tak for det og tak for endnu en skøn aften i skoven!

 

 

Foto Henrik Storgaard

Tillykke til dagens hurtigste piger blev i U18:

1. Marina Malling, HMTBK SRAM/Surina Cykler

2. Anne-Sofie Ringheim, HMTBK

3. Ella Donsmark, HMTBK Future

 

Foto: Henrik Storgaard

Tillykke til dagens hurtigste i klassen 19-39

1. Kristine Nørgaard, Hansen Flødeis/Eighty Aid

2. Malene Degn, HMTBK

3. Anna Telyakevych, Team Eleven/Radon

 

Foto: Henrik Storgaard

 

Tillykke til dagens hurtigste i klassen O39

1. Bettina Romer, PI Roskilde

2. Tine Maria Henriksen, DMK SRAM/WATeam

3. Lotte Bak, Seje Sild Cykler

 

Vi ser frem til et brag af en finale, hvor præmieoverrækkelsen og lodtrækningspræmierne med garanti ikke skal overrækkes i mørke, for der sker lørdag d. 24. september kl. 10.00 i Jonstrup Vang. Husk at vi holder rutefremvisning onsdag d. 21. september kl. 17.00. Mødested er ved Bryggeri Skovlyst, hvor også indskrivning og præmieoverrækkelse vil være. Bryggeriet tilbyder igen i år deres gode kalvegullash til de sultne sjæle for 55 kr. samt sandwich, muffins og drikkevare, så husk at medbringe kontanter.

Service update til 3. afdeling.

Hæleservice: Endnu engang er der lagt op til kvalitets hæleservice i skoven. Til 3. afdeling er det de Seje Sild der bager og står for frugt samt varme og kolde drikke til alle. Eghoff energi møder op med energidrik til alle der ønsker at fylde depoterne op, og Hareskov Cykler står klar til at servicere din cykel og udlejer cykler til alle der ikke selv har en.

Vejret: Endnu engang ser det ud til at vejrguderne er venlig stemt over for HeelsOnWheels deltagerne og DMI lover tørvejr mens vi drøner rundt i Kirkeskoven. Vi kan ikke garantere at der ikke er en smule mudder der hænger på cyklen men det skulle være muligt at komme tørskoet rundt på sporet.

Årskalender: Husk at vi igen i år vil vi lave en flot kalender hvor overskuddet går ubeskåret til Børnefonden. Grafisk designer Camilla Hylleberg vil igen sætte de flotte fotos og stemningsbilleder fra årets cup op til en flot HeelsOnWheels kalender. I år bliver det en bordmodel i A5 og med billeder fra de første 3 afdelinger og med afhentning til finaleafdelingen – SÅ I KAN STADIG NÅ DET.

Årets kalender starter i år med september så du kan bruge den straks og tælle ned til næste års HeelsOnWheels.  Prisen er 100 DKK Bestil Her

 

Vis hensyn: Ruten til 3. afdeling er kort, hurtig og lægger op til at give den maks gas! Derfor skal vi lige minde alle om at passe på hinanden derude og vise hensyn over for skovens andre gæster. Kirkeskoven er ikke nem at få lov at løbs-tilladelse til, men vi har fået lov og vi håber at alle vil tage hensyn og være meget opmærksomme på at sætte farten ned, hvis vi møder skovens andre gæster. Seje Sild har sat en masse rutevagter på til morgensdagens rute – så de vil sørge for at skovens øvrige gæster er bevidste om at der køres cykelløb, og at vi alle skal passe på hinanden. Hvis alle viser samme hensyn er der ingen der taber tid på det!

Indskrivning: Vi åbner for indskrivning kl. 16.30 til 17.45 så er du ikke allerede registreret med din ejerchip så kom i god tid, så du kan nå at blive skrevet ind. Er du allerede registreret til de første afdelinger skal du huske at medbringe din chip, har du glemt den, så betyder det ikke du ikke kan være med, men så skal du leje en i skoven for 50 kr, husk 100 kr til depositum. Fik du din HeelsOnWheels raceplade med nødnummer med hjem sidste gang skal du også medbringe den, så vi kan genkende Racing Rondas fra Teknik Trunter og MTB Mama’s.

Ride4fun er fremme i cykelskoen

Endnu engang har ride4fun valgt at støtte kvinderne til ATEAs HeelsOnWheels og igen i år begaver de os med gode gavekort til deres butikker. Ride4fun er altid helt fremme i skoen når der skal bakkes op om MTB sporten og de støtter massivt op omkring alle initiativer inde for sporten. Vi er glade for de også i år har valgt at støtte med gavekort kan bruges i begge deres butikker. Både i den velkendte ride4fun butik på Søborg hovedgade, men også i den lækre nye Specialized Concept Store, som de har åbnet på Åboulevarden i København, hvor man til efteråret kan man se de nye 29” dame MTB fra Specialized, med helt nye rammekonstruktioner i alu og carbon og med priser fra 8.998,-

 

Præsentation af 3. afdeling

 

Så er 3. afdeling af HeelsOnWheels lige om hjørnet. Denne afdeling bliver afholdt af pigerne fra Seje Sild Cykler som har trukket en ny rute frem fra hatten i “den hemmelige skov” Kirkeskoven. De seje sild der henvender sig kun til kvinder, er en af grundene til, at man i dag ser mange flere kvinder køre racercykel på de Sjællandske landeveje. De har tradition for at levere flotte resultater på landevejen, men de sidste par år er interessen for MTB øget blandt deres medlemmer. Læs mere om klubben på hjemmesiden.

Tirsdag aften blev der afholdt rutefremvisning på den ruten som er dette års “nye dreng i klassen”. Det kan være det var derfor at ekstra mange var mødt frem for at afprøve ruten, for vi var rigtig mange kvinder der var samlet og klar til en prøvetur. De fremmødte blev delt i 2 hold, et hold af de erfarne ryttere der tog rundt i friskt tempo og et hold af entusiastiske ryttere der tog et par runder i mere roligt tempo, begge hold var begejstret for ruten, som ikke er for udfordrende men giver mulighed for at give den maks gas.

Kirkeskoven er en dejlig lille skov, med tørre stier, der ikke er for tekniske i et dejlig kuperet terræn. Ruten kommer rundt i hele skoven og de mange brede stier giver rig mulighed for masser af fart. Da skoven er lille bliver ruten også lidt kortere end de foregående afdelinger. Derfor vil der være flere omgange og flere overhalinger, det gør så også at medbragte familiemedlemmer, venner og veninder (der selvfølgelig skal deltage i næste afdeling ;-)) kan også nemt komme rundt og se dig suse forbi flere steder.

Seje Sild Cykler glæder sig til at afholde den 3. afdeling af HeelsOnWheels.

 

Heelsonwheels årskalender

Igen i år vil vi lave en flot kalender hvor overskuddet går ubeskåret til Børnefonden. Grafisk designer Camilla Hylleberg vil igen sætte de flotte fotos og stemningsbilleder fra årets cup op til en flot HeelsOnWheels kalender. I år bliver det en bordmodel i A5 og med billeder fra de første 3 afdelinger og med afhentning til finaleafdelingen.

Årets kalender starter i år med september så du kan bruge den straks og tælle ned til næste års HeelsOnWheels.  Prisen er 100 DKK Bestil Her

Bestilling af HeelsOnWheels cykeltrøje 2011

Så er vi klar med bestillingslink til årets HeelsOnWheels trøje. Trøjen kan bestilles her (link) og indtil på søndag kl 12:00. Trøjen kan kun afhentes enten i Birkerød (vi sender adressen ud) eller til mtb2night som afholdes d. 7 oktober 2011 i Lille Hareskov (www.mtb2night.dk).

Modellerne der kan købes er:
Profi – racer udgaven
Hobby – til de lidt mere runde kvinder
Børn – giver sig selv

Liveudgaven:

Og tegnebrætudgaven:

 

 

 

Alice, Heidi & Malene

2. afdeling løbsrapport

Tak til Henrik Storgaard for billede

Huttelihut, endnu er dejlig afdeling af HeelsOnWheels blev afviklet. Ride4fun Ladies havde virkelig lagt i kakkelovnen til en storstilet dag i Tisvilde. Vejret var ikke just med os i timerne op til starten og det blæste en del, men 97 kvinder og småpiger lod sig ikke sådan skræmme. Det sjove kringlede og udfordrende spor blev tonset igennem og banevagter og tilskuere heppede så gevaldigt, at det var en sand fornøjelse at have kørt sig selv helt ned i cykelskoene, når endelig målstregen blev passeret og lækkerier ventede i hobevis i hælebaren.

Ride4fun Ladies havde gjort det rigtigt godt, tak for det, vi håber på en gentagelse næste år.

Lad os også lige rose tidstagningen, det spiller maksimalt og resultaterne er så hurtigt online, at vi dårligt kan nå hjem og bade, før de ligger og fortæller os den barmhjertige sandhed om dagens indsats. Vi er selvfølgelig i skoven for at have det sjovt, men det er jo også sjovt at sammenligne sine omgangstider med de andre kvinder, der måske lige nåede at tage os på sidste bakke!

Og når vi er ved roserne, så lad og lige sige en stor tak til alle de fotografer der ligger og ruller sig i mudderet, for at tage de mest fantastiske billeder af os i action på sporet. Det er altså bare sjovt at sidde og nærstudere hvor meget mudder og krebsekulør man har i hovedet når man kommer hjem

Tillykke til dagens hurtigste ryttere, som i U18 blev:

Tak til Henrik Storgaard for billede

1. Anne-Sofie Ringheim/HMTBK, 2. Lise Engberg/ CK Kronborg og 3. Ella Donsmark/HMTBK SRAM Future

 

 

 

Tak til Henrik Storgaard for billede

 

I 18-39 var der total Team Eleven/Radon-dominans i form af 1. Julie Solbjerg Appel, 2. Anna Telyakevych og 3. Doris Roth.

 

 

Tak til Henrik Storgaard for billede

 

 

 

I O39 blev det:
1. Tine Henriksen, DMK SRAM/WATeam, 2. Zilla Nobel XL-Byg Hundested og 3. Inger Færge

 

Vi glæder os til at se jer til 3. afdeling i Kirkeskoven d. 13. september kl. 18, hvor Seje Sild Cykler spiller op til sjov. Husk at skrive i kalenderen, at der er rutefremvisning ugen før tirsdag d. 6. september kl. 17:00.

Klap jer selv på skulderen, I er virkeligt en flok seje kvinder, alle giver den alt hvad den kan trække, godt kæmpet derude! På gensyn.

 

Sidste update til 2. afdeling

Så er vi klar til at tage hul på 2. afdeling af ATEA’s HeelsOnWheels, med ikke mindre end 128 forudtilmeldte skønne kvinder og unge møer, skal det nok blive endnu et brag af en aften. Ruten er en rundstrækning på ca 7 km og indeholder få og ikke ret lange bakker, 25 friske piger var til rutefremvisning søndag i Tisvilde i strålende solskin og kan berette at ruten er spændende og sjov uden at være for udfordrende.

Hælebaren: Denne afdeling bliver arrangeret af det nye MTB hold Ride4fun Ladies som disker op med lækker rute og sprøde spor. Ride4fun Ladies glæder sig til værtsrollen kan vi roligt sige, og de lover at der ikke bliver mangel på god kage i hælebaren. I hælebare vil der også blive serveret kaffe/the, juice og cacao samt frugt.

Energidrik: Eghoff Energi vil endnu engang supplere med energidrik til tørstige deltagere som ønsker at fylde kulhydratdepoterne op inden og under HeelsOnWheels. Husk dog selv at medbringe vand da vi ikke har rindende vand på pladsen.

 

HeelsOnWheels Jersey: Den limited edition af den cool HeelsOnWheels jersey er landet og vil bliver solgt til de mest vakse piger efter målgang i morgen. Husk der er kun et begrænset antal og I skal medbringe 300 kr. i kontanter, hvis i vil have et eksemplar med hjem. Skal du være en af de heldige udvalgte i pink cykeljersey?
Hvis du ikke når at få en af de første eksemplarer med hjem, skal du dog ikke fortvivle, vi kan godt bestille flere hjem, men kan ikke love hvornår de ankommer. Bestillingen vil blive åbnet onsdag, vi skal nok udsende en mail med et link.


Vejret:
DMI lover igen en nogenlunde tør dag og aften og pga. den sandede bund i området, bliver der nok ingen problemer med store våde pytter på ruten, men der er risiko for at rødderne, som ruten byder på en del af, kan være glatte.


Ruteguide:
Vi vil igen servicere de yngste deltagere der måtte ønske at have en guide med rundt på sporet. Alice syntes det var en ren fornøjelse at tage med rundt på sporet med de seje piger og stiller op endnu engang for dem der ønsker en ekstra tryghed på sporet. Hører man til den gruppe stiller man sig bagest i startfeltet og følges med guiden rundt på sporet i de 45 min. løbet varer, så tag datteren med og få en sjov fælles oplevelse i skoven i morgen!

Indskrivning: Vi åbner for indskrivning kl. 16.30 til 17.45 så er du ikke allerede registreret med din ejerchip så kom i god tid så du kan nå at blive skrevet ind. Er du allerede registreret til første afdeling skal du huske at medbringe din chip, har du glemt den så betyder det ikke du ikke kan være med, men så skal du leje en i skoven for 50 kr, husk 100 kr til depositum. Fik du din HeelsOnWheels raceplade med nødnummer med hjem sidste gang skal du også medbringe den, så vi kan genkende Racing Rondas fra Teknik Trunter og MTB Mama’s.

Vel mødt til en sjov og underholdende dag i skoven!

Eghoff Energi giver HeelsOnWheels et boost

Eghoff Energi vil gerne støtte alle deltagere til ATEAs HeelsOnWheels og tropper op til alle afdelinger af cuppen med gratis energidrik til alle der har behov. Dine kulhydratdepoter i muskler og lever skal være velfyldte før du skal yde det optimale, så derfor er det en god ide at fylde energien op inden start.

Eghoff Energi tilbyder ikke kun energidrik til selve cuppen men tilbyder også alle deltagerene at købe MALTODEXTRIN energipulver med hjem til en meget favorabel pris af 100 kr. for to kg (normalpris ca. 365,-). Se mere her.

Du kan bestille via mail til eghoff@dsb.dk eller via sms på 21 66 01 20.

 

Præsentation af 2. afd.

Vi kvinder i ride4fun ladies glæder os til at skulle afvikle et MTB løb for allerførste gang.

Om os: Ride4fun Ladies har kun eksisteret i knapt et år og vi er allerede rigtig mange kvinder der alle deler den fælles passion – nemlig at køre MTB og have det rigtig sjovt. Det er et kæmpe privilegium for os, at få lov til at være vært ved en afdeling af ATEAs HeelsOnWheels og vi har derfor også gjort os rigtig umage for at give jer den bedste rute.

Om ruten: Vi har valgt at skulle køre i det skønne Tisvilde, da det er et område som vi selv er MEGET begejstret for. At køre mountainbike i Tisvilde er stort set altid en fornøjelse fordi sporene stort set altid er tørre. Ruten som er en rundstrækning på ca 7 km. er lavet med udgangspunkt for den rute der blev kørt i 2009 – men vi har taget et par ekstra ”krøller” og sat dem på. Vi har lavet den med det udgangspunkt at ALLE uanset niveau skal kunne komme igennem. Der vil være masser af gode udfordringer men også mange steder hvor alle virkelig kan få fart i cyklen. Vi håber derfor at I vil tage vel imod den og glæde jer til at skulle køre denne afdeling.

Foto: Henrik Storgaard

Om rutefremvisning:
Vi har rutefremvisning den 28 august kl. 12. Vi mødes på p-pladsen ved Asserbo Slotsruin: Bisp Absalonsvej, 3300 Asserbo. Se kort her.

Vi vil glæde os til at hilse på en masse andre skønne kvinder der elsker at køre mountainbike – ganske lige som os.

Mange ride4fun Ladies hilsner
Hanne Panduro-Hess

 

Newline er ny HeelsOnWheels sponsor

Vi har været heldige at Newline Sportswear har valgt at være med til dette års cup som ny sponsor. Newline er kendt for deres gode kvalitet og lækre design i tøj til de aktive. De er stor producent af løbetøj, men har ligeså mange lækre produkter til den aktive kvinde på cykel.


Newline har sendt nogen super smarte Opera Bike Glasses og noget af deres lækre bodywear til kvinder. Deres tøj er ikke kun praktisk men også smart og vi glæder os til at dele ud af deres sortiment til de heldige lodtrækningsvindere.