Historie fra en uheldig MTB pige

Anette Devald var uheldig til HeelsOnWheels 3. afd. og faldt uheldig og brækkede sin ankel. Alligevel mødte hun op med godt humør til finalen, godt nok med parallelle hjul i stedet for MTB hjul og denne gang som tilskuer i stedet for deltager.

Vi var glade for at se hende og at hun ikke er blevet skræmt af sporten.  Anette havde endda så meget overskud og  betænksom, at hun havde købt en flaske vin til dem der havde hjulpet  hende på sporet.

Vi ville også gerne give lidt opmuntring til hende og hun modtog derfor en fribillet til HeelsOnWheels 2011. Vi er ikke i tvivl om vi nok skal se Anette Devald gøre et stærkt come back næste år. Det er krummer i den dame!

Anette har skrevet et lile indlæg som vi er glade for at bringe her:

Sikke en aften i Ganløse Ege.

Team kaos Foto: Jens Frey Halling

 Jeg har samlet hele familien i anledning af 3. afd. i Ganløse Ege d. 1. september 2010. Har lokket min mor, far, svigersøn og svigerinde med, selvom min mor skulle fejre sin fødselsdag er hun mødt op for at se sin datter og 2 børnebørn køre. 

Min yngste datter er der også  til at heppe på mig, min mand er for første gang ikke med, da han løb DHL stafet. Så I kan nok forstå, at jeg måtte give den gas. Samtidig er jeg på hjemmebane, så der har jeg jo en fordel.

Alice sætter løbet i gang og jeg kører bare derudaf. På min 3. runde overhaler jeg 5 piger og det er første gang nogen sinde, så jeg bliver hel høj men det varer kun et par sekunder, for foden glider på pedalen og sætter sig i klemme mellem pedal og stellet på cyklen. Jeg kæmper en kort ulige kamp, men forhjulet sætter sig på tværs og jeg laver et forlæns rullefald med cykel og det hele.

Foto: Henrik Storgaard

Jeg er ikke i tvivl om, at ankelen er brækket og vupti står der 3 søde piger og en rutevagt til at hjælpe mig. Det var helt fantastisk. Jeg ved ikke, hvor længe der går før ambulancen kommer og  jeg bliver lagt på båren, men alle gør det bare så godt. Jeg blev opereret dagen efter i venstre ankel og har fået indsat 2 søm på højre side og 7 skruer med stålplade på venstre side samt har fået benet i gips i 3 uger uden støtte og 3 uger, hvor jeg må støtte, derefter genoptræning, så jeg er klar til næste omgang Heels On Wheels og de mange andre MTB løb til foråret.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme igen, men det bliver sikkert med fødder spændt fast, så de ikke glider på våde pedaler igen.

Hilsen Anette Team Kaos

Post a Comment

Your email is never shared. Required fields are marked *

*
*