Regler
Ruterne
Ruterne vil være på rundstrækninger med en længde på 5-8 km afhængig af rutens vanskelighed. Der køres på fast tid. Efter 70 min lukkes målstregen. Herefter får ingen lov til at køre ud på en ny omgang. Den person, der har kørt flest omgange på kortest mulig tid udråbes som dagens vinder.
Deltagelse er på eget ansvar og risiko.
Cykelhjelm er påbudt – ingen start uden!
Startnummer og chip
Der køres med startnummer og chip. Begge dele bliver udleveret ved indskrivning i skoven på løbsdagen.
Startnummeret skal sidde foran på cyklen af hensyn til arrangørerne, samt for at skovens øvrige gæster kan se, at der køres cykelløb.
På startnummeret er også nummeret til vores sikkerhedstelefon således at man i tilfælde af ulykke som følge af styrt kan tilkalde hjælp.
Chippen skal afleveres efter hver afdeling, startnummeret skal gemmes og bruges i alle de afdelinger man deltager i.
Tidstagning og start
Katana III står for elektronisk tidstagning.
Vi starter i fælles flok, samlet start, – vi henstiller til, at man stiller sig efter styrke og evner. De stærkeste/hurtigste skal stå i første geled. Herved undgår vi, at der dannes kø – husk det er aldrig sjovt at blive “kørt ned” bagfra.
Desuden ligger vi som udgangspunkt startstedet, så vi får en lille strækning inden vi rammer første bakke eller smalle passage – hermed opstår der også en naturlig spredning af feltet.
Pointgivning og Samlet Cup stilling
Der vil være én klasse i cuppen – kvindeklassen
Der gives point efter den individuelle placering, som den enkelte rytter opnår i hver afdeling.
Antal omgange tæller mest, herefter er det tiden, der tæller.
1. plads = 1 point 2. plads = 2 point 3. plads = 3 point 4. plads = 4 point…
…osv…osv..
Samlet set vil vinderen være den rytter med det laveste antal point. En ikke startet afdeling giver som en sidsteplads i den pågældende afdeling + 2 point.
Er der lige point mellem 2 ryttere, er placeringen i sidste afdeling afgørende for den endelige placering.
Præmier og Lodtrækningspræmier
Podiepræmier:
Gavekort til Ride4fun ved de enkelte afdelinger
1.præmie kr. 600,-
2.præmie kr. 400,-
3.præmie kr. 300,-

1 stk. hvid SHARK Team carbonramme fra T-bikes
Derudover er der en masse super fede lodtrækningspræmier fra alle vores super seje sponsorer.
Se under Sponsorer hvad du kan vinde.





















